Genkend det højtbegavede barn

Kendetegn på højtbegavede børn

Har du en elev, som får dig til at undres, som er finurlig, doven, perfektionistisk eller lider af angst og skolevægring? Eller har du en elev, som har det svært med autoriteter, som diskuterer blot for diskussionens skyld, som yder minimalt, og alligevel præsterer rigtig godt i test og prøver? Så kan det være, at eleven er højt begavet. 

Her kan du blive klogere på, hvordan du genkender de højt begavede elever i undervisningen.

Dygtig eller begavet?

At være flittig, dygtig og begavet er tre vidt forskellige ting – og ja, en elev kan sagtens være alle tre. Det er bare langt fra altid tilfældet. Der findes elever, der uanset hvor meget de knokler, ikke bliver blandt de dygtigste, ligesom der er elever, der er lud dovne og alligevel har styr på det faglige.

Det handler om alt fra interesser, relationer i klassen og til læreren, og så handler det selvfølgelig også om deres intellekt. For er man højt begavet, har man et større potentiale for at have let ved at lære og dermed blive dygtig. Det er bare ikke givet, at man som højt begavet er dygtig.

De særligt intelligente elever kan både præstere højt, jævnt og lavt i skolen. Man kan tale om tre grupper:

Høj IQ, høj egen motivation og høj præstation.
Høj IQ, jævn egen motivation og lavt/middel præstationsniveau.
Høj IQ, lav motivation og lav præstation. Det er dem, vi kalder underydere.

Som det ses, er der en god sammenhæng mellem elevens motivation for undervisningen og elevens præstationsniveau, når vi taler om højtbegavede børn. Forskning viser nemlig, at underpræstering især skyldes, at de højtbegavede elever keder sig, fordi de ikke får tilstrækkelige faglige udfordringer.

Eleverne mister deres motivation for læring. Samtidig ønsker de ikke at skille sig ud i forhold til de andre i klassen, ved at vise, hvad de reelt kan og ved. Elever i den sidste gruppe risikerer ligefrem at blive opfattet som dårligt begavede eller utilpassede. Derfor må man se nærmere på, hvad der kendetegner et højtbegavet barn, og hvilke udfordringer de typisk har.

Typiske kendetegn

Et højtbegavet barn tænker generelt anderledes end andre børn. De kan virke finurlige og lidt skæve i de ting, de siger. De undrer sig – og får dig til at undres, når de kan stille spørgsmål som: Hvor mange lag maling skal man give sit værelse for, at hele værelset er fyldt op?

Deres humor kan være lige så ejendommelig som deres spørgsmål. Puns, altså jokes baseret på ordspil, er ofte en del af deres humor, og det samme er skjulte referencer, der ligger mellem linjerne. Her kan det være svært for andre at være med, hvis de ikke tænker på ’samme frekvens’.

De intelligente børn har også gerne en god hukommelse og benytter sig naturligt af et stort ordforråd. De kan godt lide at være direkte og præcise i deres formuleringer, og der hjælper et stort ordforråd, så de kan vælge de ord, der gør deres pointe kortest og skarpest. Til gengæld kan de også komme til at blive så skarpe, at andre mangler en ’mellemregning’ for at forstå pointen.

Nogle af de typiske kendetegn: 

  • Fanger tingene hurtigt
  • Er gode til at tænke logisk, strategisk, ræsonnere og reflektere
  • Er ivrigt observerende og ekstremt nysgerrige og ved meget om mange ting
  • Er gode til at konstruere og forstille sig ting
  • Er perfektionistiske med høje krav til sig selv
  • Har god hukommelse
  • Har et stort ordforråd
  • Lidt skæve i det og får dig til at undres
  • Har en original sans for humor
  • Er sensitive på både krop og sjæl – empatiske
  • Går op i fairness og retfærdighed

De er typisk observante, nysgerrige og perfektionistiske. De stiller store krav til dem selv, og de udtrykker oftest også hellere deres egne mangler end styrker. For de oplever sjældent at være så gode, som de selv mener, at de bør være. De kan sagtens være den dygtigste i klassen til fodbold, men de mener selv, at de er dårlige – fordi de, til tider ubevidst, sammenligner sig selv med Messi.

Og er fodbold deres interesse, kan de som regel også nævne alle 117 tekniske grunde til, at de ikke er ’gode nok’ til fodbold, og de er klar på at diskutere alle detaljerne i dem for at forklare dig, at du tager fejl, hvis du siger, at de er gode til fodbold.

De højtbegavede børn har oftest de mest kreative og vilde idéer, og de er gode til at planlægge, hvordan de kan føres ud i livet. De er fantastisk dygtige til at finde både problemerne i en plan og løsningerne for dem, før de overhovedet er relevante. Får de lov, at de derfor meget proaktive i deres natur, og de kan tænke strategisk og reflekteret.

Husk at alle børn er forskellige. Det er ikke sikkert, at et højtbegavet barn viser alle kendetegn, og kendetegne kan komme til udtryk på meget forskellig vis og i forskellig grad. 

Typiske udfordringer

Vi har allerede været lidt inde på nogle af udfordringerne, et højtbegavet barn kan stå med, under de typiske kendetegn. Det være sig perfektionismen, en tendens til at springe mellemregninger over, så de bliver sværere at forstå for andre, og at deres humor kan ramme ved siden af andres.

Der er dog større udfordringer end disse, man skal være opmærksom på, når man har med et højtbegavet barn at gøre, for ellers risikerer de at komme ud i mistrivsel – og det kan de meget let. For de er ofte meget sensitive og har en naturlig sårbarhed, der kan føre til depression og angst.

Ligesom for mange andre børn er det sociale noget af det allervigtigste for dem. Højtbegavede børn forsøger derfor ofte at passe ind og skjule deres begavelse, så godt de kan. Hvis det gentagende gange mislykkes for dem, kan de finde på at isolere sig og i endnu højere grad skjule deres potentiale. Det kan føre til, at de underyder i skolen, eller direkte lader som om, at de ikke kan løse selv de simpleste opgaver.

Nogle af de typiske udfordringer: 

  • Mangler udfordringer i skolen – begynder hurtigt at kede sig
  • Nægter at udføre rutinemæssige og gentagne opgaver
  • Kan skjule deres begavelse for at blive accepteret af deres jævnaldrende
  • Har problemer med sociale relationer – kan isolere sig
  • Sætter sig op mod autoriteter
  • Bliver nemt deprimerede, føle angst og fortvivlelse
  • Har problemer med at acceptere kritik
  • Har en udpræget konkurrencementalitet også ift. sig selv
  • Har en lav frustrationstærskel
  • Asynkron udvikling

Ofte vil de heller ikke løse de simpleste opgaver i skolen, fordi det helt enkelt er kedeligt for dem. Når de har løst opgaven én gang, så har de forstået det og kan bruge det på andre måder og på et mere abstrakt niveau. De opgiver derfor ofte, hvis de så skal løse ti andre opgaver, der er på samme niveau som den første. De kan være direkte næsvise overfor læreren, når de nægter at udføre den slags opgaver eller udføre den som ønsket.

Det er helt almindeligt, at højtbegavede børn sætter sig op imod autoriteter, for ligesom alle andre børn har de brug for at prøve grænser af. Når børn får sat grænser, kan de bedre mærke de voksne og føler sig trygge. Desværre bliver det hurtigt en magtkamp mellem elev og lærer, og særligt yngre elever har en tendens til at snyde og overliste læreren, fordi man naturligt tænker, at den måde kan en 7årig ikke tænke på – og det kan de højtbegavede børn.

Derudover slås det højtbegavede barn også med asynkron udvikling. Lige så gammelkloge og refleksive, de kan være, lige så følsomme kan de også være. Barnet kan det ene øjeblik stå og belære dig om, hvorfor Pluto ikke er en planet, og det næste er barnet gået i sort over, at nogen kom til at skubbe dets penalhus på gulvet, så tingene flyder og bliver trådt på. Det sker, fordi barnet kan være mentalt ældre end sin alder, men følelsesmæssigt yngre end sin faktiske alder. Uanset har det højtbegavede barn brug for at blive mødt i begge situationer.

Vær opmærksom på...

Ingen bryder sig om at være anderledes, og højtbegavede børn er bare anderledes i deres natur. Derfor forsøger mange højtbegavede børn at skjule sig, og det er ganske typisk, at vi identificerer flere drenge end piger. Vi tager her et kig på nogle af de piger og drenge, du bør være særligt nysgerrig på. 

Det er helt almindeligt, at piger er bedre til at skjule deres høje intelligens, end drenge er, ligesom deres interesser heller ikke altid ligger i matematik og naturvidenskab, som man ellers gerne forbinder med høj begavelse. Samtidig er de ofte så grundige og perfektionistiske i deres arbejde, at de aldrig rigtig bliver færdige eller spørger om hjælp.

De kan f.eks. bruge evigheder på at sørge for, at håndskriften er pæn, selvom de sidder med en matematikopgave. 

Det med at skjule sig forstærkes yderligere, hvis der er tale om introverte elever, som er gode til at sørge for, at de bliver overset. Det er uanset, om der er tale om drenge eller piger.

I den modsatte grøft er de meget flabede drenge, der vælger at gøre opmærksomme på sig selv, råber op og fylder i klasserummet for at skjule deres høje begavelse. Opgaverne keder dem, men de vil hellere spille seje, og de kan blive voldsomt udadreagerende. Det handler om at passe ind i det sociale fællesskab.

Derfor er gruppearbejde også ofte svært for de højtbegavede elever, for de kan fagligt præstere, men der er ekstremt meget på spil for dem, når de også skal passe ind socialt. I gruppearbejdet kan de let komme til at vise de her sider af dem selv, der afslører, at de er højt begavede, hvilket de for alt i verden gerne vil undgå i frygt for at blive skubbet ud af fællesskabet.

Shine Intelligenstjek

Rikke Christensen fra Clever Consulting er medstifter af Shine akademiet, der i samarbejde med psykolog Dea Franck har udviklet Shine Intelligenstjek. 

Værktøjet er udviklet til at hjælpe lærere med at identificere højtbegavede elever. Modsat klassiske lister over kendetegn tager Shine Intelligenstjek højde for mistrivsel og hjælper med at nuancere kendetegnene. 

Værktøjet kan ikke stå alene i forhold til at sikre, at der er tale om et højtbegavet barn, men det kan være med til at give et fingerpeg og en brik i et større puslespil. 

Den mest givende måde at bruge Shine Intelligenstjek er at køre alle klassens elever igennem værktøjet og få tilsendt en profil på hver elev – og lade alle i klasseteamet gøre det. På den måde kan I bagefter sammenligne og diskutere, hvordan I hver især oplever, at elevens adfærd kommer til udtryk i klassen.