Genkend det højtbegavede barn

Kendetegn

Bliv klogere på, hvordan du genkender et højtbegavet barn i undervisningen, selv hvis barnet forsøger at gemme sig.

Dygtig eller begavet?

At være flittig, dygtig og begavet er tre vidt forskellige ting – og ja, en elev kan sagtens være alle tre. Det er bare langt fra altid tilfældet. Der findes elever, der uanset hvor meget de knokler, ikke bliver blandt de dygtigste, ligesom der er elever, der er lud dovne og alligevel har styr på det faglige.

Det handler om alt fra interesser, relationer i klassen og til læreren, og så handler det selvfølgelig også om deres intellekt. For er man højt begavet, har man et større potentiale for at have let ved at lære og dermed blive dygtig. Det er bare ikke givet, at man som højt begavet er dygtig.

De særligt intelligente elever kan både præstere højt, jævnt og lavt i skolen. Man kan tale om tre grupper:

Høj IQ, høj egen motivation og høj præstation.
Høj IQ, jævn egen motivation og lavt/middel præstationsniveau.
Høj IQ, lav motivation og lav præstation. Det er dem, vi kalder underydere.

Som det ses, er der en god sammenhæng mellem elevens motivation for undervisningen og elevens præstationsniveau, når vi taler om højtbegavede børn. Forskning viser nemlig, at underpræstering især skyldes, at de højtbegavede elever keder sig, fordi de ikke får tilstrækkelige faglige udfordringer.

Eleverne mister deres motivation for læring. Samtidig ønsker de ikke at skille sig ud i forhold til de andre i klassen, ved at vise, hvad de reelt kan og ved. Elever i den sidste gruppe risikerer ligefrem at blive opfattet som dårligt begavede eller utilpassede. Derfor må man se nærmere på, hvad der kendetegner et højtbegavet barn, og hvilke udfordringer de typisk har.

Typiske kendetegn

Et højtbegavet barn tænker generelt anderledes end andre børn. De kan virke finurlige og lidt skæve i de ting, de siger. De undrer sig – og får dig til at undres, når de kan stille spørgsmål som: Hvor mange lag maling skal man give sit værelse for, at hele værelset er fyldt op?

Deres humor kan være lige så ejendommelig som deres spørgsmål. Puns, altså jokes baseret på ordspil, er ofte en del af deres humor, og det samme er skjulte referencer, der ligger mellem linjerne. Her kan det være svært for andre at være med, hvis de ikke tænker på ’samme frekvens’.

De intelligente børn har også gerne en god hukommelse og benytter sig naturligt af et stort ordforråd. De kan godt lide at være direkte og præcise i deres formuleringer, og der hjælper et stort ordforråd, så de kan vælge de ord, der gør deres pointe kortest og skarpest. Til gengæld kan de også komme til at blive så skarpe, at andre mangler en ’mellemregning’ for at forstå pointen.

Nogle af de typiske kendetegn: 

  • Fanger tingene hurtigt
  • Er gode til at tænke logisk, strategisk, ræsonnere og reflektere
  • Er ivrigt observerende og ekstremt nysgerrige og ved meget om mange ting
  • Er gode til at konstruere og forstille sig ting
  • Er perfektionistiske med høje krav til sig selv
  • Har god hukommelse
  • Har et stort ordforråd
  • Lidt skæve i det og får dig til at undres
  • Har en original sans for humor
  • Er sensitive på både krop og sjæl – empatiske
  • Går op i fairness og retfærdighed

De er typisk observante, nysgerrige og perfektionistiske. De stiller store krav til dem selv, og de udtrykker oftest også hellere deres egne mangler end styrker. For de oplever sjældent at være så gode, som de selv mener, at de bør være. De kan sagtens være den dygtigste i klassen til fodbold, men de mener selv, at de er dårlige – fordi de, til tider ubevidst, sammenligner sig selv med Messi.

Og er fodbold deres interesse, kan de som regel også nævne alle 117 tekniske grunde til, at de ikke er ’gode nok’ til fodbold, og de er klar på at diskutere alle detaljerne i dem for at forklare dig, at du tager fejl, hvis du siger, at de er gode til fodbold.

De højtbegavede børn har oftest de mest kreative og vilde idéer, og de er gode til at planlægge, hvordan de kan føres ud i livet. De er fantastisk dygtige til at finde både problemerne i en plan og løsningerne for dem, før de overhovedet er relevante. Får de lov, at de derfor meget proaktive i deres natur, og de kan tænke strategisk og reflekteret.

Typiske udfordringer

Vi har allerede været lidt inde på nogle af udfordringerne, et højtbegavet barn kan stå med, under de typiske kendetegn. Det være sig perfektionismen, en tendens til at springe mellemregninger over, så de bliver sværere at forstå for andre, og at deres humor kan ramme ved siden af andres.

Der er dog større udfordringer end disse, man skal være opmærksom på, når man har med et højtbegavet barn at gøre, for ellers risikerer de at komme ud i mistrivsel – og det kan de meget let. For de ofte meget sensitive og har en naturlig sårbarhed, der kan føre til depression og angst.

Ligesom for mange andre børn er det sociale noget af det allervigtigste for dem. Højtbegavede børn forsøger derfor ofte at passe ind og skjuler deres begavelse, så godt de kan. Hvis det gentagende gange mislykkes for dem, kan de finde på at isolere sig og i endnu højere grad skjule deres potentiale. Det kan føre til, at de underyder i skolen, eller direkte lader som om, at de ikke kan løse, selv de simpleste opgaver.

Nogle af de typiske udfordringer: 

  • Mangler udfordringer i skolen – begynder hurtigt at kede sig
  • Nægter at udføre rutinemæssige og gentagne opgaver
  • Kan skjule deres begavelse for at blive accepteret af deres jævnaldrende
  • Har problemer med sociale relationer – kan isolere sig
  • Sætter sig op mod autoriteter
  • Bliver nemt deprimerede, føle angst og fortvivlelse
  • Har problemer med at acceptere kritik
  • Har en udpræget konkurrencementalitet også ift. sig selv
  • Har en lav frustrationstærskel
  • Asynkron udvikling

Ofte vil de heller ikke løse de simpleste opgaver i skolen, fordi det helt enkelt er kedeligt for dem. Når de har løst opgaven én gang, så har de forstået det og kan bruge det på andre måder og på et mere abstrakt niveau. De opgiver derfor ofte, hvis de så skal løse ti andre opgaver, der er på samme niveau som den første. De kan være direkte næsvise overfor læreren, når de nægter at udføre den slags opgaver eller udføre den som ønsket.

Det er helt almindeligt, at højtbegavede børn sætter sig op imod autoriteter, for ligesom alle andre børn har de brug for at prøve grænser af. Når børn får sat grænser, kan de bedre mærke de voksne og føler sig trygge. Desværre bliver det hurtigt en magtkamp mellem elev og lærer, og særligt yngre elever har en tendens til at snyde og overliste læreren, fordi man naturligt tænker, at den måde kan en 7årig ikke tænke på – og det kan de højtbegavede børn.

Derudover slås det højtbegavede barn også med asynkron udvikling. Lige så gammelkloge og refleksive, de kan være, lige så følsomme kan de også være. Barnet kan det ene øjeblik stå og belære dig om, hvorfor Pluto ikke er en planet, og det næste er barnet gået i sort over, at nogen kom til at skubbe dets penalhus på gulvet, så tingene flyder og bliver trådt på. Et højtbegavet barn har brug for at blive mødt i begge situationer.

Vær opmærksom på...

Ingen bryder sig om at være anderledes, og højtbegavede børn er bare anderledes i deres natur. Derfor forsøger mange højtbegavede børn at skjule sig, og det er ganske typisk, at vi identificerer flere drenge end piger.

Det er nemlig helt almindeligt, at piger er bedre til at skjule deres høje intelligens, ligesom deres interesser heller ikke altid ligger i matematik og naturvidenskab, som man ellers gerne forbinder med høj begavelse. Samtidig er de gerne så grundige og perfektionistiske i deres arbejde, at de aldrig rigtig bliver færdige eller spørger om hjælp.

De kan bruge evigheder på at sørge for, at håndskriften er pæn, selvom de sidder med en matematikopgave. Det med at skjule sig forstærkes yderligere, hvis der er tale om introverte elever, som er gode til at sørge for, at de bliver overset.

I den modsatte grøft er de meget flabede drenge, der vælger at gøre opmærksomme på sig selv, råber op og fylder i klasserummet for at skjule deres høje begavelse. Opgaverne keder dem, men de vil hellere spille seje, og de kan blive voldsomt udadreagerende. Det handler om at passe ind i det sociale fællesskab.

Derfor er gruppearbejde også ofte svært for dem, for de kan fagligt præstere, men der er ekstremt meget på spil for dem, når de også skal passe ind socialt. I gruppearbejdet kan de let komme til at vise de her sider af dem selv, der afslører, at de er højtbegavede, hvilket de for alt i verden gerne vil undgå i frygt for at blive skubbet ud af fællesskabet.