Politisk aftale om højtbegavede børn i skolen

Aftalens indhold

Aftalen om det fremtidige evaluerings- og
bedømmelsessystem i folkeskolen er et led i at bidrage til en stærkere evalueringskultur, herunder også en stærkere opfølgningskultur.

Ved at teste eleverne skal der skabes en større grad af gennemsigtighed for elever, forældre og undervisere. Resultaterne skal danne baggrund for opfølgning i skolen og i undervisningen.

I aftalen er der bl.a. fokus på tidlig opsporing af højtbegavede elever. Med et dybt og systematisk kendskab til elevernes styrker og svagheder skal der dannes et solidt grundlag for støtte og stimulering, således at alle elever kan blive så dygtige, som de kan.

Aftalen skal være med til at sikre, at skoler og kommuner får bedre muligheder for at igangsætte relevante undervisningsaktiviteter og målrettet undervisningsdifferentiering – også til højtbegavede elever. Særligt hvis eleven mistrives, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer grundet tegn på høj begavelse, skal der igangsættes indsatser der imødekommer elevens udfordringer.

Aftalen tager ligeledes højde for de elever, vi kender som twice exceptionals (2e), altså elever der både har en høj begavelse og en anden diagnose som f.eks. autismespektrumforstyrrelse.

Handleplanen

Den politiske aftale fokuserer på en tidlig opsporing og indsatser målrettet højtbegavede elever.
I aftalen er indtænkt følgende handleplan for indskolingen:

1. Der opstår en mistanke om høj begavelse hos eleven, f.eks. særlige kendetegn.

For at nå i mål med første punkt i handleplanen, er det vigtigt, at alle lærere og pædagoger omkring børnene har en grundlæggende viden om de højtbegavede børns særlige kendetegn.

Vores bud på indsatser til højtbegavede elever:

1-2-3 differentieret undervisning.
Supplerende opgaver målrettet højtbegavede elever.
Individuelle, faglige fordybelsesopgaver.
Prioritering af samarbejdsøvelser i den almene undervisning.
Tværfaglige forløb for hele klassen som f.eks. escape room-forløb.
High Performance som mellemform.

2. Eleven observeres med henblik på screening

Screeningen er tiltænkt at foregå ved hjælp af tjeklister med fokus på elevens adfærd og personlighedskarakteristika. Det bliver et vigtigt og centralt værktøj for, hvorvidt vi finder de højtbegavede elever. Mange tjeklister er forsimplede på en vis, hvor det kan give udfordringer med punkternes fortolkning, og de tager ofte ikke højde for elever i mistrivsel.

Vores vurdering er, at det kræver viden om høj begavelse for at kunne anvende tjeklisterne korrekt, og det er vigtigt, at der i forståelsen af højtbegavede elever ikke automatisk sættes lighedtegn mellem høj begavelse og dygtighed. Og omvendt, at dygtighed ikke automatisk kædes sammen med høj begavelse.

3. Eleven tilbydes intelligenstest hos PPR.

Hvis eleven viser tegn på høj begavelse via screening og observation, skal eleven gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller tilsvarende faglig funktion i kommunen tilbydes en almindelig, anerkendt intelligenstest for at afdække, om eleven er højt begavet. I forhold til testens resultater omkring barnets intelligens er der her tænkt børn med en IQ over 120, som det fremgår af boksen længere oppe på siden.

De lange ventetider ved PPR og usikkerheden i intelligenstest mener vi ikke bør være en stopklods for at gå videre til næste punkt i handleplanen. En WISC-test kan være et godt og informativt værktøj til læreren uanset den vurderede IQ-score, men man skal være opmærksom på, at man altid kan score lavere i sådan en test, end man reelt har kompetencerne til. Dårlige dage, dårlig relation til testeren og dårlige forhold til tests kan give misvisende resultater. Er du som underviser nået til punktet her, så stol på din faglighed, og at der kan være noget om snakken, uanset hvad testen siger.

4. Testens resultater skal sammen med den øvrige viden danne grundlæg for tilrettelæggelse af undervisningen omkring eleven.

Her tænkes på elementer som undervisningsdifferentiering, materialevalg, brug af holddannelser med mere. Der er rigtig mange muligheder for at imødekommende børn med høj begavelse. Vi anbefaler typisk to tiltag: ABC-differentieret undervisning og High Performance-forløb.

ABC-differentieret undervisning tager tid at lære, men vores erfaring er, at det på sigt er en mere kreativ, mindre tidskrævende og sjovere måde at planlægge og gennemføre undervisning på.

High Performance-forløbet er vores bud på VIVEs anbefaling om et to timers undervisningstilbud til højtbegavede elever og et kompetenceforløb til skole og undervisere. Med et High Performance-forløb får skolen mulighed for at komme fra ide til færdigtimplementeret tilbud.

5. Mistrives eleven eller udvikler denne sig ikke fagligt, skal der igangsættes særlige indsatser, der imødekommer elevens udfordringer.

Mange højtbegavede elever vil på et tidspunkt mistrives i løbet af deres folkeskoletid. Det er noget af det, aftalen skal være med til at ændre på. Her er det særligt vigtigt at være opmærksom på det punkt, der hedder, at eleven ikke udvikler sig fagligt. Det kan være et tegn på en begyndende eller skjult mistrivsel hos eleven. Mange højtbegavede børn forsøger at skjule, at de tænker anderledes end andre eller er så perfektionistiske, at de ikke udvikler sig fagligt.

Her kan det være en stor styrke for skolen at få en vejleder med ekspertise i høj begavelse. Med en vejleder på skolen eller en i hver fase sikres intern ekspertise med dybdegående viden om højtbegavede elever, og hvordan I igennem både didaktiske og pædagogiske indsatser, hjælper eleven tilbage i trivsel.

Indsatser målrettet højtbegavede børn i skolen

Om den politiske aftale

Aftalens indhold

Handleplanen

Så hvad nu?

Læs mere