Når den højtbegavede teenager udfordrer dine grænser

Svarene kan hjælpe dig med at bevare roen og tålmodigheden i en til tider stormfuld hverdag som lærer, hvor den højtbegavede elev konfronterer dig med sandheder om, hvad du tidligere har gjort og sagt, samt bedrevidende kommentarer om undervisningens indhold. Situationer hvor du kan føle, at du kommer til kort. Så giv dig selv et øjeblik til at huske teenagernes gode sider.

Dit sprog er nøglen

Hvad du siger, og hvordan du siger det, er med til at styre situationerne. Det er vigtigt, at du taler i et roligt toneleje, og at du udtrykker dig med respekt – også selvom du i den grad føler dig presset. Det kan for eksempel være ved at bruge sætningsopbygningen. ”Når du… oplever jeg… derfor foretrækker jeg…”, når du skal korrigere en uhensigtsmæssig adfærd. At bruge jeg-sproget er vigtigt, for dine oplevelser kan ikke diskuteres. Desuden er mange højt begavede meget empatiske og vil derfor ofte kunne tage det til sig, blot ikke nødvendigvis lige med det samme.

Vær opmærksom på at adskille adfærd og person. Det er adfærden, der er forkert – ikke teenageren. Der er forskel på at sige ”Det var ikke smart gjort” og ”Du er da ikke rigtig klog”. Teenageren skal mærke, at han er ønsket, men adfærden er uønsket. Højtbegavede teenageres ofte følsomme og overtænkende sind gør, at de tager det meget, meget nært, når du rammer dem på deres person – og det kan skade jeres relation.

Sig hvad du vil have

Overfor teenageren er det vigtigt, at du udtrykker dine ønsker til adfærd. Vær sikker på, at dine ønsker gør en forskel. Så i stedte for at sige: ”Ikke løbe på gangen” kan du med fordel sige: ”Når du skal ned til klassen, så gå roligt på gangen. Den er glat”.

Teenagere responderer rigtig godt på at få valgmuligheder, eller illusionen af at få et valg. Det gør, at de føler sig set og hørt og har kontrol over situationen. De vil også være mere tilbøjelige til at udvise en positiv adfærd, hvis du antager, at de selvfølgelig udfører den opgave, du sætter dem til, uden at kigge dem over skulderen. Giv dem tid, tjek diskret om de har gjort det, og ellers påpeg det stille og roligt igen.

Gentag dig selv – på samme måde

I det hele taget kan det være en god idé at bruge de samme vendinger, de samme formuleringer og den samme tone i forhold til, hvad du ønsker. Det gør det sværere for dem at bryde igennem og starte en diskussion. Hold dig til det ene punkt, som han forsøger at starte diskussionen om – lad ham ikke køre dig ud på et sidespor for at diskutere noget andet.

Særligt den højtbegavede teenager vil forsøge at bryde igennem dit panser ved at aflure, om dit toneleje ændrer sig, om dit ordvalg indikerer, at du svækkes under diskussionen, eller simpelthen forsøge at få dig til at miste fokus i forhold til, hvad diskussionen handler om. De kan være utrolig vedholdende, direkte stædige, når det kommer til en diskussion, så hold fast i en kort, præcis formulering og hold tonen pæn og rolig. Giv dem ikke brænde til bålet.

Konsekvenser og retfærdighed

Tomme trusler er selvfølgelig et no-go, for du taber hans respekt og øger blot risikoen for flere konflikter. Konsekvenser skal give mening og være afstemt forseelsen. Pjatter han for meget med pigerne ved bordet i forhold til at lave sine ting, skal han ikke sidde sammen med pigerne. Længere er den ikke.

Den højtbegavede teenager går meget op i millimeterretfærdighed, og i at tingene skal foregå retfærdigt – for ham. Kommer han f.eks. til dig for at få lov til at gå 10 minutter før, fordi han har ondt i maven, men du vurderer, at han godt kan klare det, og de sidste 10 minutter er vigtige for, hvad der skal ske i morgen, så hold fast! Også selvom han i tydelige vendinger fortæller dig, at Marie fik tidligere fri i sidste uge af samme årsag, så hvorfor må han ikke?

Kalder han det uretfærdigt og siger, at det aldrig nogensinde er ham, der må gå før tid, må du acceptere, at det er hans følelse, men du er i din gode ret til at holde fast og lukke diskussionen. Han er jo tydeligvis ikke mere syg, end han kan bruge en masse energi på at diskutere. Eller rettere forsøge: Så bevar roen og gentag. Forlader han klassen, så lad ham gå og tag sagen senere.

Her til sidst er det værd at huske, at uanset hvor meget de forsøger at provokere og overskride vores grænser, så hungrer de stadig efter din accept og anerkendelse. De har brug for dig og din tydelighed.