Mere end bare højt begavet

Sensitivitet og Diagnoser

Når højtbegavede børn kommer i mistrivsel, risikerer de let at blive fejldiagnosticeret i systemet. Nedenfor fortæller vi kort om, hvorfor det hænder, og hvor man kan se efter forskellene.

Sensitivitet

At være særlig sensitiv handler om at føle at sanse mere. Følelser er dybere, lys er stærkere, lyd er højere, smage er mere intense og så videre. Omkring 20-25% af befolkningen er særlig sensitiv, og nogle mener, at blandt de højtbegavede, er det op mod 80%, der er sensitive. Vi ser det ofte blandt højtbegavede børn, og betragter det som et blandt mange kendetegn. Det er dog værd at bemærke, at selvom mange højtbegavede børn synes at være sensitive, er det ikke alle sensitive, der er højt begavede. 

Et sensitivt barn kan have problemer med, at mærker i tøjet kradser og at alle sko, uanset hvor store de er, føles for små. Den slags irritationer kan give uro og forstyrrelser i klasseværelset, når barnet har svært ved at sidde stille. Barnet bliver måske også mere pirrelig og hurtigere ked af det, fordi kroppen konstant er generet. Samtidig kan der være så meget støj i en klasse og lyset for skarpt til, at barnet kan koncentrere sig. Det betyder, at man som lærer ser et uroligt og ukoncentreret barn, der ikke får lavet sine ting eller laver mange fejl, på grund af barnets kamp med de mange sansemæssige input. De kan meget let blive overstimulerede.

Det er virkelig svært at vurdere, hvad der er på færde for sådan et barn, og det er ikke sikkert, at f.eks. et skolebarn selv er i stand til at sætte ord på det. Måske er det let at sige, at mærket i nakken kradser, men mange mødes også med, at det er noget pjat, fordi vi andre ikke oplever det. Derfra holder barnet op med at sige det eller tro på, at det virkelig er mærket, der kradser. Uanset er udfordringen her, at man skal skabe et rum, hvor barnet er tilpas, hvis det er stærkt generet af sin sensitivitet, før man kan vurdere, hvad der er på færde for barnet.

Et sensitivt barn har også store følelser og en stærk indlevelsesevne i både mennesker og fortællinger – det gør dem ofte også til meget kreative mennesker. Deres verden kan bryde sammen af selv små ting, der for dem føles enorme. De er derfor også mere tilbøjelige til at udvikle stress, angst og depression, fordi de netop føler og oplever verden mere intenst og med flere nuancer end andre. Det vigtigste, man kan gøre for et sensitivt barn, er at tage deres følelser alvorligt.

ADHD eller højtbegavet?

ADHD er en lidelse med tre kernesymptomer: Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Det er en lidelse, vi som lærere ofte har stiftet bekendtskab med i vores arbejde, og vi vil derfor hurtigt overveje diagnosen, når vi ser et udpræget koncentrationsbesvær, uro og følelsesudbrud. Det er bare langt fra altid tilfældet, at det er en ADHD diagnose, der er på spil. ADHD er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, og der findes forskellige former for behandling, hvor de mest almindelige er medicin og kognitive metoder.

Tænker vi nu på ovenstående eksempel fra særlige sensitive børn, vil du måske bemærke, at barnet i det konkrete eksempel både var urolig, havde problemer med at koncentrere sig og fik følelsesmæssige udbrud. Her var dog ikke tale om et barn med ADHD, men symptombilledet er det samme, selvom årsagen er en anden. Børn der både er højt begavede og har ADHD kaldes Twice Exceptionals.

Det er derfor vigtigt, at man som underviser er grundig i sin screening for høj begavelse blandt eleverne. Screeningen er med til at kortlægge og klarlægge, om der er særlige udfordringer, der kan have flere begrundelser end blot høj begavelse. Først når du som lærer ved, hvad årsagerne til adfærden kan være, kan du give den rette hjælp.

Et sensitivt barn har måske mest brug for, at det kunne gå rundt på bare fødder i klassen, og et barn med ADHD har måske brug for tydelige rammer og medicin, mens det højtbegavede barn måske har nemmere ved at fokusere, hvis det blev fagligt udfordret – dette er ikke en facitliste, for alle børn er forskellige. Det er et stærkt forenklet eksempel på, hvor og hvordan et barn kan have brug for hjælp for at trives.

Autisme, Asperger og høj begavelse

Hvor ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse er autisme, og herunder asperger, en udviklingsforstyrrelse. Samlet kaldes de for en autisme spektrum forstyrrelse, da man kan have det i flere grader og forskellige typer. De tre gennemgående kendetegn for en autisme spektrum forstyrrelse er, at man oplever en begrænsning i sociale og kommunikative færdigheder, og man har en begrænset forestillingsevne. Børn med autisme kan have meget svært ved fantasilege både alene og særligt sammen med andre.

Når man misforstår et højtbegavet barn for at have autisme, skyldes det typisk, at man kan komme til at se paralleller i, at barnet måske er introvert af natur og derfor ikke søger fællesskabet. Det er måske også et barn med kun en enkel og meget særegen interesse, mens barnet kan lyde helt gammelklog, når det taler. Det ses særligt i den form for autisme, vi kalder for asperger.

Man er derfor nødt til igen at være opmærksom i sin screening for, hvad det er for et barn, vi har med at gøre, hvor symptombilledet ikke er nok til at forklare årsagerne bagved. En af de ting, der dog kan adskille børn med autisme spektrum forstyrrelse og høj begavelse er deres relation til andre. Selvom højtbegavede børn måske kun har få, nære venner, så har de en god kontakt og stærke relationer med dem, hvor et barn indenfor spektret typisk vil have udfordringer med kontakten uanset relationen.

Et barn indenfor spektret har brug typisk brug for tydelige regler og rammer for at fungere godt – systemer er simpelthen en overlevelsesmekanisme. Et højtbegavet barn vil typisk stille spørgsmål til og udfordre regler og rammer for, hvorfor de er som de er – systemer er noget, der fascinerer og skaber forundring hos barnet.

Højtbegavet og diagnoser

Højtbegavede børn er en minoritet. Børn med diagnoser er en minoritet. Et barn, der både er højtbegavet og har en diagnose er derfor en meget lille minoritet, og det vil med al sandsynlighed ikke være det, der er tilfældet. Men det sker, og det er en ganske lille gruppe, der ofte står overfor meget store udfordringer.

Disse børn kaldes twice exceptionals (2e). De kan deles op i fire grupper:

Høj begavelse og diagnose anerkendt.

Det er de børn, hvor man både ser og forstår, at barnet er højtbegavet og har en diagnose, hvad end det er ADHD, autisme eller noget helt tredje. Det er de børn, der er bedst stillet, da man er opmærksom på begge sider og kan hjælpe dem.

Høj begavelse er anerkendt, diagnosen er ikke.

En klassiker her er højtbegavede børn, der er ordblinde, hvor de kompenserer og skjuler deres handicap ved f.eks. at få andre til at læse teksten først, og de så selv kan huske den ordret bagefter eller de lærer ordenes form udenad, når de skal skrive, fremfor at forstå fonetikken. Det gør, at der kan gå længe, før man opdager, at barnet har en diagnose og kan få den rette hjælp.

Høj begavelse er ikke anerkendt, men diagnosen er.

For disse børn er der altså det modsatte gældende end eksemplet med ordblindheden. Her er det diagnosen, der er så tydelig, at den maskerer den høje begavelse. Det kan for eksempel være ADHD-barnet, hvor uroen og koncentrationsbesværet er så markant, at man ikke får øje på, at barnet samtidig er knivskarpt.

Høj begavelse er ikke anerkendt, og diagnosen er heller ikke.

Der kan være mange årsager til, at man ikke har opdaget enten det ene eller det andet. Nogle højtbegavede er som nævnt virkelig dygtige til at maskere deres udfordringer, og nogle gange er det udfordringerne, der maskerer begavelsen. I dette tilfælde kan det være begge dele, der gør, at man ikke kan få et klart billede af, hvad der er årsagen til barnets adfærd, fordi barnet ender med ikke rigtigt at passe ned i nogen af de to kasser, selvom det hører til i begge.

Oveni kan arbejdet med at få afdækket barnets udfordringer og potentialer gøres endnu mere besværligt, hvis barnet er i mistrivsel.

Linda Silverman har udviklet et værktøj til at screene for indikatorer på, om der måske er tale om et twice exceptional barn. Det er ikke et diagnoseværktøj, men udviklet for at give et fingerpeg: 

Vidste du...

Op mod 80% af os opfyldet på et tidspunkt i vores liv kriterierne for mindst én psykiatrisk diagnose. 

Børnepsykiater Pia Jeppesen fortæller i denne podcast om, hvordan vi hjælper børn, før de havner i psykiatrien og får en mulig fejldiagnose baseret på et øjebliksbillede.