Høj begavelse hos børn

Definition

Her kan du blive klogere på, hvad det vil sige at være højt begavet. 

Kært barn har mange navne

Der findes mange lignelser rundt omkring på nettet, der prøver at forklare det at være højtbegavet. De handler på en eller anden måde alle sammen om det at tænke hurtigere end gennemsnittet – og ja, det er helt sikkert en stor og vigtig del af det at være højt begavet. 

Men det er mere end det. Det betyder også, at man har nemmere ved at forstå det abstrakte og komplekse og har et stort lærings- og udviklingspotentiale. Som højt begavet har man en særlig evne til at gennemskue og løse komplekse problemstillinger hurtige end gennemsnittet.

Alt dette betyder, at man som højt begavet tænker, sanser og føler verden anderledes end andre.

Høj begavelse kaldes også at være intelligent eller med særlige forudsætninger, og det er ofte misforstået med at være lig med at være klog eller talentfuld. Derfor er det vigtigt at bemærke, at det er særlige forudsætninger. Man har et potentiale, der kan gøre en klog, talentfuld eller på anden måde god til noget. Og dette noget kan være uendeligt mange ting. Det er ikke nødvendigvis matematikopgaver og programmering. Det kan lige så vel være hækling og at male Warhammer-figurer.

Hvornår er man højt begavet?

Det er måske nemmest her at starte med, hvad det vil sige at være normalt begavet: 2/3 af befolkningen, eller 68%, er normalt begavede. Det betyder, at når den gennemsnitlige IQ er 100, så ligger 68% af folk indenfor normalområdet med en IQ på mellem 85 og 115. IQ står for intelligenskvotient og er en score for, hvor intelligent man er.

Bemærk, at de to tal hver har en afstand på 15 fra 100 (100-15= 85, og 100+15=115). Tallet 15 her hedder en standardafgivelse. 

Kort fortalt er man mindre eller mere begavet end gennemsnittet, når man ligger mere end en standardafvigelse fra de 100, altså under 85 og over 115.

IQ fordelingen i procent over befolkningen

De elever, vi typisk ser, klare sig rigtig godt i skolen, er dem, der ligger med en IQ mellem 110 og 120. Det vil sige lige under og lige over den øvre grænse for normalområdet.

10% af befolkningen har en IQ højere end 120. Det er dem, der er født med et potentiale til at blive særligt talentfulde i dét, der interesserer er. Det kan både være som komponist, fodboldspiller, forsker, fotograf, politiker eller noget helt, helt andet.

Der er bare det men, at når vi når op på en IQ højere end 125, det er 5% af befolkningen, så begynder vi at se udfordringer ved den høje intelligensscore. Vi nærmer os nemlig en IQ på 130, som er grænsen for to standardafvigelser fra de 100. Præcis som ved de mindre begavede betyder det, at vi som lærere skal klædes særligt på til at håndtere disse elever, så også de bliver så dygtige, som de kan. Og de højtbegavede elever har potentialet til at blive store talenter, hvis vi tager os godt af dem.

Test og screening​

Når man vil teste, hvor høj en IQ egentlig er, har man flere typer af tests, der kan benyttes. De har deres fordele og ulemper, men når det kommer til skolebørn, er der kun en enkel, der anbefales: WISC-testen. WISC står helt simpelt for Wechsler Intelligence Scale for Children, og den er målrettet de 6 til 16-årige. Den bruges også til børn med indlæringsvanskeligheder og opmærksomheds-forstyrrelser.

Testen består af 14 delprøver: Syv sproglige og syv handleprøver. Den belyser fire overordnede kognitive funktionsområder: sproglig forståelse, perceptuel organisation (sanseindtryk), opmærksomhedsstyring/ arbejdshukommelse (kortidshukommelse) og forarbejdningshastighed. Testen bør udføres af en psykolog og støttet af en samtale mellem psykolog og barn. 

Der er bare én stor ulempe ved at bruge test på højtbegavede børn: Man kan ganske vist ikke gøre sig kvikkere, end man er, men man kan godt gøre sig dummere – og mange højtbegavede børn trives dårligt i testsituationer.

Det er en af flere årsager til, at Clever Consulting i skoleregi anbefaler screening fremfor test. Den anden er, at screening kan foretages af læreren selv.

Ved en screening kan læreren gennem systematiske metoder undersøge, hvilke elever, der potentielt er højt begavede. En screening giver ikke en IQ-score, men den giver et billede af, hvad eleverne er særligt gode og særligt udfordrede med, samt hvilke elever, der kunne ligge indenfor de 5% mest intelligente i befolkningen. Vi kalder det identifikationsprocessen, da det netop handler om at identificere de elever i klasserne, der kan have glæde af flere eller anderledes udfordringer end den klassiske undervisning.

Metoden sørger også for, at man vil være mere tilbøjelig til at opdage de højtbegavede elever, der er introverte og gemmer sig, samt dem, der underyder, og som man måske ellers i en snæver vending ville kalde dovne eller fagligt kun omkring middel.