Kan man være højt begavet og hade matematik?
En fordom om høj begavelse
Det er noget af en antagelse for mange, at når man er højtbegavet, så er man også vild med matematik.
Derfor er det korte svar på spørgsmålet: Ja!
Den forestilling ligger så dybt i os, at flere af de højt begavede, vi har mødt og talt med, faktisk troede, at de enten var decideret dumme eller i hvert fald ikke spor kvikkere end gennemsnittet – fordi de ikke kunne lide matematik.
Det afholdt dem også i mange år fra at tage en iq-test, for det var sådan noget ’matematik intelligens’.
Flere er ofte først blevet bekendt med deres begavelse, når de blev hevet igennem diverse iq-tests i forbindelse med jobsamtaler i deres voksenliv. Og selv dér kunne de stå og tvivle på testens resultat.
Det kunne da ikke være rigtigt, for de fik nærmest hovedpine af bare at tænke på at skulle sidde med regnestykker.
Som lærer kan du derfor ikke antage, at blot fordi en elev elsker matematik, så skyldes det høj begavelse, ligesom du heller ikke kan antage, at fordi en elev har givet totalt op overfor faget, at så kan der ikke være tale om en høj begavelse. Vores tilgang, interesse og motivation for et fag er langt mere kompleks end vores intelligens.
De rette rammer for den højtbegavede elev skal være på plads
Det er vigtigt, vi giver de højtbegavede elever mulighed for at udvikle deres potentiale på en måde, der gavner dem, men som også sker i samspil med deres klassekammerater gennem undervisningsdifferentiering.
Samtidig har VIVE i 2024 udgivet en rapport der viser, at mellemformer virker.
Læs mere her >>
