15. marts 2021

Spalteregning for højtbegavede elever

Den klassiske undervisning

Måske fangede det højtbegavede barn metoden, før du overhovedet var færdig med at gennemgå den på tavlen? Eller også var niveauet så lavt, at svaret på en opgave uden mellemregninger var fuldstændig indlysende.

De fleste børn har brug for mange gentagelse for at lære. Derfor præsenteres de også for mange af de samme opgaver, og med de mange gentagelser bygges der stille og roligt ovenpå den forrige opgave. 

Højtbegavede børn fanger ofte pointen i første eller anden omgang, så det er en dræber og direkte tidsspild at lave spalte op og spalte ned.

For dem havde få af opgaverne været nok, måske endda startende med den sidste.

Når højtbegavede børn presses igennem den ene spalte efter den anden, kan udfordringen håndteres meget forskelligt og med meget forskellige resultater – nogle bedre end andre. Her er tre eksempler på højtbegavede elevers måde at håndtere spalteregningen:

Spalteregning som solosport

Anna er virkelig konkurrencemindet. Hendes strategi er gøre alt til en konkurrence. Spalteregning er dog en solosport, så når hun sidder med regnestykkerne, sætter hun simpelthen et stopur i gang for at se, hvor hurtigt hun kan komme igennem dem. Målet er at blive hurtigere end sidst – og helst ikke med flere fejl end sidst. For når man sætter tempoet op, laver man også oftere fejl. Fokus fra metode og forståelse fjernes.

Når det bliver for simpelt

Christoffer er ikke god til at høre forklaringerne til ende. Han keder sig, fordi alle eksemplerne er for indlysende. Derfor misser han ofte vigtige pointer i fremgangsmåden. Faktisk havde han fungeret bedst med selv at finde fremgangsmåden, for det sker, at han simpelthen havner et sted mellem sin egen og lærerens metode. Da han i de små klasser skulle lave minusstykker, nægtede han at regne med menter – for de gav ingen mening for ham i hans metode. Det betød, at alle stykkerne blev forkerte, fordi han blandede sin og lærerens metode.

Variation blev nøglen

Nanna er den ordentlige og perfektionistiske pige. Alt skal se pænt ud. Alt skal være regnet rigtigt. Rutinen var kedelig, og det blev sværere og sværere at koncentrere sig om at skrive pænt. Hun fandt derfor på, først at skrive alle stykkerne pænt op, og så lege rundt i, hvordan de regnes. Hun tog en mellemregning her og en mellemregning der. Altid i varierede systemer og pænt skrevet.   

ABC-differentiering kan hjælpe

På vores temadage lærer vi jer, hvordan man kan differentiere ud fra ABC-metoden, sådan at I netop kan undgå situationer som ovenfor.

Kontakt Rikke for at høre mere.

Om Rikke Christensen