Tegneserier i undervisningen
Mere end bare for ’nørder’
Højtbegavede børn har det med at nørde, og mange højtbegavede elsker tegneserier. De er ofte visuelt rummeligt tænkende og dermed gode til at forstå helheden og samspillet mellem billede- og tekstplanet. Tegneserier er lige så komplekse og forskellige som bøger generelt, men er ofte blevet betragtet som useriøse. Heldigvis er det ved at ændre sig, og tør du tage tegneserierne med ind i undervisningen, er det til gavn for hele klassen.
Vi har talt med Josephine Valentin fra Brønderslev Bibliotek, der er ekspert på tegneserier, om, hvad det er, tegneserierne kan, og hvorfor det er særligt vigtigt, at eleverne møder genren i folkeskolen.
Børn skal lære at læse billeder
I dag er børn og unge utroligt gode til at forstå sproget. De er gode til at fortolke og forstå det talte ord, men når det kommer til billedmediet, er der tydelige mangler. Josephine fortæller, at de unge i dag hverken har styr på komposition og symbolik i billeder, og de 16-20-årige har kun ringe fornemmelse for tegneserier, fordi fortællingerne foregår på to plan: Billede og tekst.
Andre kognitive evner
Tegneserier kræver, at eleverne bruger andre kognitive evner, end de er vant til fra bøgerne. Josephine fortæller, at når man læser en bog, så danner ordene billeder, og det er beskrevet, hvordan talen skal høres for det indre øre. Bliver ordene råbt? Hvisket? Det står skrevet i bogen. I tegneserier er alt det illustreret. Man skal afkode billedet for at vide, hvordan dialogen føres, og hvad historien handler om. Man skal selv lægge stemmer og sætte tempo, og her er afkodning af empati og forståelse af ansigter også en vigtig del af det at læse og forstå en tegneserie.
Et godt eksempel på samspillet mellem sprog og billede er tegneserien Zenobia om flygtningepigen Amina. Her skal man bruge billederne for at forstå, at det handler om flugten fra Syrien, og at hun er ved at drukne i Middelhavet.
Tegneserier kan handle om alt
Tegneserier behøver ikke kun være i danskundervisningen. Josephine fortæller blandt andet, at hun lærte om countrymusikkens historie gennem tegneserier. Den grafiske roman Black Hole er en allegori for aids, som her manifesterer sig som ekstremt synlige mutationer. Persepolis-serien handler om kvindefrigørelsen i Iran, og Mouse handler om jøderne og nazisterne under anden verdenskrig. Der er altså tale om et medie, der kan inddrages i mange fag.
En anden god grund til at arbejde med tegneserier er, at de øger den generelle læselyst. Det gør de, fordi billederne fanger og motiverer. Josephine fortæller, at de ofte hører, at elever deler tegneserier og -fortællinger med hinanden. Særligt populære er serier som Hundemand og Amulet. Tegneserierne bliver her et omdrejningspunkt for fællesskabet i klassen, og læselysten er skyhøj.
Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at bruge tegneserier i din undervisning, så kan du kontakte dit lokale bibliotek for at blive klogere på udvalget og eventuelt samarbejde om genren.
