Visuel rummelig læringsteknik
Næsten 65% er visuelt-rummeligt tænkende
En stor del af din klasse lærer sandsynligvis bedst ved hjælp af visuelle hjælpemidler. Det er helt normalt. Faktisk er kun omkring 30% af befolkningen særligt auditivt (lyttende) lærende, og omkring 5% er kinæstetisk (bevægende) lærende. Derfor støtter vi ofte undervisningen med alt fra tegninger og piktogrammer til billeder og på anden vis visuel information.
Det højtbegavede barn er også i langt de fleste tilfælde en visuelt-rummelig lærende. De er i stand til på få øjeblikke at skabe sig et komplekst billede og arbejde ud fra det. De forstår verden ud fra et helhedsbillede, og de fortaber sig sjældent i detaljer, før de bliver vigtige.
Visuelt-rummelige børn er typisk karakteriseret ved:
- De tænker overordnede billeder og fanger koncepter på én gang, før de går ind i detaljerne.
- De har en levende fantasi og er ofte gode til at komme op med overraskende og anderledes løsninger på problemer.
- De lærer nemmere med visuelle midler fremfor auditiv information.
- Læringen går langsommere, når den skal klares trin-for-trin eller kræver mange gentagelser.
- De har problemer med at tydeliggøre en proces for andre, da de arbejder på flere dele af processen samtidig.
- De tænker primært i billeder fremfor ord.
Ofte er den visuelt-rummelige sans hos de højtbegavede børn så stærk, at de har problemer med at lære auditivt. Fordi de også er så gode til at forstå det komplekse billede, trives de også rigtig skidt med det sekventielle. De har ikke brug for at lære trin for trin på samme måde, som mange andre elever har.
Den visuelt sekventielle lærende elev har nemlig stadig brug for at få opgaven trin for trin som en opskrift. Det højtbegavede barn trives langt bedre med at få at vide, hvordan slutproduktet skal se ud, og så skal de nok skabe det. Lad dem hellere studere papirsflyveren end at give dem en guide til, hvordan de skal folde den. De har det sjovere, lærer mere og er ofte mindst lige så hurtige til det som deres klassekammerater.
Den visuelt rummeligt lærende elev vil ofte også have udfordringer med sprogtilegnelsen og det at skrive. For når de skal skrive et ord, skal de først visualisere dets mening, så hvordan selve ordet er formet i bogstaver, og skrive ordets bogstaver ned i den rigtige rækkefølge, alt imens de prøver at holde fast i det komplekse billede i deres tanker. Derfor kan de hurtigt tabe den røde tråd i skrivningen.
Skrivningen er ofte også en utilfredsstillende proces, for selvom de har skrevet ordet ’bord’, så repræsenterer det ikke for andre det mahognifarvede langbord med sirligt snedkererede figurer langs bordkanten og med de rundbuede bordben, der ender på udskårne løvefødder, som de havde set i deres tanker.
Kombinerer man det med det højtbegavede barns tendens til perfektionisme, så kan du som lærer måske sagtens se, at det er en god historie, alt er måske stavet rigtigt og er som du kan forvente, måske lige til den korte side, mens barnet selv overhovedet ikke er tilfreds og hader sin historie. For det er ikke kun bordet, der måtte nøjes med et enkelt ord, fremfor det levende billede, barnet havde. Det er hele historien.
Artiklen er inspireret af Linda K. Silverman, Ph.D., og Jeffrey N. Freed’s artikel her.
