Velkomstartikel

Hjælpelæreren

Du gør det i den bedste mening

Vi har vist alle stået der som lærere: En elev er blevet færdig en del før resten af klassen og skal nu sættes i gang med noget nyt, men hvad?

Oftest falder løsningen på lignende ekstraopgaver, som vi ved demotiverer eleven, eller også tyr vi til, at eleven kan hjælpe de andre.

Det gør vi i troen på, at det hjælper eleven til at blive bedre til det faglige, når eleven kan lære fra sig.

Brug kun hjælpelærere i undervisningen, når du har styr på: 

 – Hvad er formålet med aktiviteten? 

 – Hvad er de faglige mål for eleven? 

 – Hvor stor en del af undervisningstiden er det okay, at eleven bruger på at være hjælpelærer? 

Det gælder både, når du bruger eleven som ekspert og til andre undervisningsrelaterede aktiviteter. 

Vi tænker måske også, at det sætter eleven i et bedre lys som den hjælpsomme og omsorgsfulde, der bidrager til klassen, og så vil det styrke barnets relationer til klassekammeraterne og forbedre gruppesamarbejdet.

Det er bare ikke nødvendigvis, hvad der sker.

For det højtbegavede barn er tiden som hjælpelærer ofte spildtid, når det kommer til det rent fag-faglige. Eleven har styr på stoffet, og opgaverne har sandsynligvis været for lette i forhold til elevens niveau, siden der er tid til at gå rundt og være hjælpelærer. Desuden tænker højtbegavede børn anderledes end de fleste andre børn, og derfor kan det være svært for eleven at give en reel hjælp til de andre – for selvom barnet har styr på stoffet og er højtbegavet, så har et barn ikke de fornødne didaktiske kompetencer til at give en meningsfuld hjælp.

Så hverken det højtbegavede barn eller eleven, der hjælpes, får noget ud af hjælpen. Samtidig vil du som lærer misse vigtige tegn på, hvad eleverne generelt skal bruge mere hjælp til, hvor du skal sætte ekstra ind, eller hvor der er behov for at arbejde mere i dybden med stoffet. For det højtbegavede barn har løst opgaven for dem.

At være hjælpelærer kan også påvirke relationen til de andre i klassen. Som hjælpelærer bliver man udstillet og positioneret i en bestemt rolle. Barnet risikerer at blive gjort til en Klogeåge, de andre ikke vil have hjælp af, fordi det udfordrer deres egen position som sej, dygtig eller smart. En anden udfordring kan være, at du som lærer ikke er bevidst om det sociale hieraki i klassen, hvor det højtbegavede barn står nederst og yderst på grund af sin anderledeshed. Derfor er du heller ikke bevidst om, hvor grænseoverskridende det er for det højtbegavede barn, at hjælpe at skulle hjælpe en, der lige har mobbet dig og fået dig til at græde. 

Nogle vil gerne være hjælpelærere

Der findes helt sikkert elever, der elsker at gå rundt og hjælpe de andre med opgaverne, når de selv er færdige. Det kan som lærer føles helt fantastisk, at de har den iver for at hjælpe – og man slipper selv for at bekymre sig om, hvad man skal sætte dem til – og nogle gange kan det være fint at bruge en hjælpelærer, men du skal som lærer kraftigt overveje hvornår, hvordan og hvor stor en del af undervisningstiden, eleven bruger på at være hjælpelærer.

Der er to måder at bruge elev-hjælpelærere på, der både er gode og værdiskabende for dig, barnet og klassen: Den ene måde er at bruge barnet som ekspert. Det er rigtig fint at fremhæve barnet i forhold til viden og kompetencer, du ikke selv besidder, hvad enten det er at få smartboardet til at virke eller give et kort og fagligt relevant oplæg. Brug de kompetencer og interesser eleverne har.

Den anden måde er, at det har et fagligt formål og mål at være hjælpelærer. Er det for eksempel læsning i de små klasser, så lærer hverken hjælpelæreren eller eleven noget af, at vedkommende går rundt og siger ”Der står plantage” og så går videre til den næste. Til gengæld kan eleven lære en masse af at læse højt for andre. Her kan formålet være at øve højtlæsning, og målet er, at eleven kan læse langsomt og tydeligt med ophold ved punktummer. Her giver det mening og værdi for både afsender og modtager.

Så hvis dit formål med at bruge eleven som hjælpelærer blot er at hjælpe dig, er det ikke godt nok. Der bør være et mål for eleven i at hjælpe, ellers er det fagligt spild af tid.

Og så skal vi som lærere huske på, at har vi elever, der konsekvent bliver færdige meget før tid, så er det et signal om, at vi skal til at se mere på vores undervisningsdifferentiering. Når differentieringen er optimal, er alle elever færdige omtrent på samme tid – og der er derfor ingen elever, der har tid til at være hjælpelærer.

Styrk undervisningsdifferentieringen

ABC-differentiering er et fantastisk værktøj til at gøre planlægningen og differentieringen af undervisningen let, overskuelig og hurtig. På en temadag med os lærer I at bruge det i jeres egen praksis.  

Kontakt Rikke for at høre, hvordan vi kan hjælpe jeres skole. 

Om Rikke Christensen