En stor del af dine elever lærer sandsynligvis bedst ved hjælp af visuospatial formidling. Det er helt normalt. Faktisk er kun omkring 30% af befolkningen auditivt (lyttende) lærende, og omkring 5% er kinæstetisk (bevægende) lærende. Derfor kan tegninger, piktogrammer, modeller, billeder og anden visuel information være godt at bruge i undervisningen.
Ofte er de højtbegavede elever i stand til på få øjeblikke at skabe sig et komplekst billede og arbejde ud fra det. De forstår verden ud fra et helhedsbillede, og de fortaber sig sjældent i detaljer, før de bliver vigtige.
Den visuospatiale sans hos de højtbegavede elever er ofte så stærk, at de kan have udfordringer med at lære auditivt. Fordi de samtidig er så gode til at forstå det komplekse billede, trives de også skidt med det sekventielle. De har ikke brug for at lære trin for trin på samme måde, som mange andre elever har.
Den højtbegavede elev trives langt bedre med at få at vide, hvordan slutproduktet skal se ud og selv skabe det derudfra. Derfor er det også bedre at lade denne gruppe elever studere papirsflyveren end at give dem en guide til, hvordan de skal folde den. De har det både sjovere, lærer mere og er med denne tilgang ofte lige så hurtige til det som deres klassekammerater.
Den visuospatialt lærende elev kan også have udfordringer med det at skrive. For når de skal skrive et ord, skal de først visualisere ordets mening, derefter visualisere hvordan ordet er formet i bogstaver, derefter skrive ordets bogstaver ned i den rigtige rækkefølge, alt imens de prøver at holde fast i det komplekse billede i deres tanker. Derfor kan de hurtigt tabe den røde tråd i skrivningen.
At skrive kan være en utilfredsstillende proces for højtbegavede elever. For har eleven af fx tidsmæssige årsager blot skrevet ordet ’bord’, så udtrykker det ikke det mahognifarvede langbord med sirligt snedkererede figurer langs bordkanten og med de rundbuede bordben, der ender på udskårne løvefødder, som de havde set i deres tanker.
Kombinerer man det med den højtbegavede elevs tendens til perfektionisme, kan der være forskel på, hvad du som lærer vurderer, er en god skriftlig aflevering og den oplevelse eleven har af afleveringen. For ja, historien har den rigtige spændingsopbygning, genretrækkene sidder lige i skabet, tegnsætningen er i orden men spørger du eleven, så mangler alt det sjove og lækre – det der giver teksten farver, former, kant og gør den unik. For det er ikke kun bordet, der måtte nøjes med et enkelt ord, fremfor det levende billede, barnet havde. Det er hele historien.
Som en del af vores temadag lærer vi jer, hvordan I kan tænke undervisning, sådan at der også bliver plads til succesoplevelser hos den visuo-spatialt tænkende elev.
Kontakt Rikke for at høre, hvordan vi kan hjælpe jeres skole.
