Mange elever oplever, at læring først falder på plads, når de kan se noget for sig. De tænker i billeder, forstår hurtigere gennem eksempler end gennem lange forklaringer og får ofte en idé eller løsning, før de helt kan sætte ord på, hvordan de nåede frem til den. Denne måde at lære på kaldes visuo-spatial, og den er mere udbredt, end man tidligere troede. Et ældre studie (Silverman, 2005) fandt, at blandt 750 elever i 4.–6. klasse var omkring en tredjedel klart visuo-spatiale, og yderligere næsten en tredjedel havde en tydelig tendens i samme retning.
Visuo betyder syn: billeder, farver og mønstre – det visuelle.
Spatial handler om rumlighed: placering, afstande, retninger og 3D-forståelse. Tilsammen beskriver de en læringsform, hvor eleven ikke først hører eller læser – men ser.
Kilde: Linda Silverman, https://gifteddevelopment.org/visual-spatial
En visuo-spatial elev griber ofte opgaver an ved at danne en indre forestilling af helheden. Det kan være en model, en struktur eller et billede af, hvordan noget fungerer. Når helheden er tydelig for eleven, giver detaljerne som regel bedre mening. Derfor kan lange mundtlige instruktioner og trin-for-trin-forklaringer være svære at fastholde, mens visuelle figurer, diagrammer, grafer, tegninger eller konkrete materialer skaber en langt stærkere forståelse.
I mange klasselokaler fylder det sproglige stadig meget. Undervisningen er bygget op omkring tale, tekst og gennemgange, der følger en bestemt rækkefølge. For en visuo-spatial elev kan det føles som at få læring serveret i et format, der ikke helt passer til den måde, hjernen arbejder på. Eleven kan være både fagligt stærk og fuld af idéer, men alligevel miste motivationen eller komme til at fremstå ustruktureret, selv om tankegangen er både avanceret og original. Her er det ikke evnerne, der mangler – men en måde at arbejde på, der understøtter elevens naturlige tilgang til læring.
Forskning i visuo-spatial læring, som blandt andre den amerikanske psykolog Linda Silverman har gjort opmærksom på, viser, at denne læringsform ofte hænger sammen med kreativitet, intuitiv tænkning og en særlig evne til at se mønstre. Mange visuo-spatiale elever trives, når de får mulighed for at afprøve idéer, bygge modeller, tegne, eksperimentere eller bruge digitale visualiseringer. Det giver dem et trygt og motiverende afsæt, hvor de selv kan opdage sammenhænge og arbejde sig ind i stoffet uden først at skulle gennem lineære forklaringer.
Lærere oplever ofte, at visuo-spatiale elever kan virke lidt ”drømmende”, men samtidig leverer skarpe og originale løsninger, når de får lov til at arbejde på deres egen måde. Når undervisningen giver plads til visuelle redskaber, tydelige helheder og fleksible måder at vise viden på, blomstrer de – både fagligt og personligt.
Det er vigtigt at huske, at visuo-spatial læring ikke beskriver en bestemt type elev. Det er en læringspræference, og mange elever har både auditive og visuelle styrker. For lærere og pædagoger handler det derfor ikke om at placere elever i kasser, men om at kunne genkende visuo-spatial tænkning, skabe variation i undervisningen og give plads til flere måder at tilegne sig viden på.
I et læringsfællesskab med mange elevtyper er det en gevinst at tilbyde visuelle støtter og tydelige helheder – både for de elever, der lærer bedst visuelt, og for alle andre. En enkel visuel dagsorden på tavlen, en model, et kort, en tidslinje, et mindmap eller en digital visualisering kan gøre undervisningen mere tilgængelig uden at forenkle den. Det understøtter elever, der lærer anderledes, men mindst lige så dybt og nuanceret som deres klassekammerater.
Nedenfor kan du finde nogle spørgsmål, der ofte bruges til at give et indtryk af, om man har en visuo-spatial læringsstil. De giver ikke en endelig konklusion, men kan være et godt udgangspunkt for refleksion hos både elever, lærere og forældre.
Som en del af vores temadag lærer vi jer, hvordan I kan tænke undervisning, sådan at der også bliver plads til succesoplevelser hos den visuo-spatialt tænkende elev.
Kontakt Rikke for at høre, hvordan vi kan hjælpe jeres skole.
