Screeningsværktøjer
Indentifikation
af højtbegavede børn
Test og screening
Når man vil teste et barns intelligenskvotient, er der flere typer af tests. I forhold til skolebørn i alderen 6-16 år er det primært en WISC test, der anvendes. WISC står for Wechsler Intelligence Scale for Children og er målrettet de 6 til 16-årige. En WISC test er en vurdering af barnets intellekt og kan bruges til at afklare, om barnet er højt begavet. Den bruges også til børn med indlæringsvanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser.
Siden her kommer ikke i dybden med WISC testen, da det kun er psykologer, der må anvende den. Men kort fortalt består en WISC af 15 forskellige delprøver, som er arrangeret i hvert sit indeks. Testen er inddelt i fem primære indekser: VFI (Verbal Forståelse Indeks), VSI (Visuo-Spatialt Indeks), RSI (Ræsonnerings Indeks), AHI (Arbejdshukommelses Indeks) og FHI (Forarbejdsningshastigheds Indeks).
Ud fra de fem primære indekser kan barnets IQ uddrages. Vil du vide mere om, hvordan en WISC fungerer, og hvordan du som underviser eller pædagog kan bruge den i dagligdagen og i dialogen med forældre, anbefaler vi, at du klikker forbi Shine Akademiet, hvor du finder en visuel podcast, der uddyber og eksemplificerer.
At få sit barn WISC testet gennem PPR kan godt tage tid. Ofte er det først, når barnet er i mistrivsel, at processen igangsættes. Det kræver stor erfaring, viden om høj begavelse og skarpe kliniske observationer at teste et højtbegavet barn. Massiv mistrivsel, en presset testsituation og begrænset viden om højtbegavede børn kan vanskeliggøre identifikationen. Derfor er der desværre også højtbegavede børn, som ikke bonner ud med en IQ over 130.
Uanset om resultatet hos et barn i mistrivsel viser høj begavelse eller ej, må man som underviser og forælder spørge sig selv, hvad resultatet skal bruges til, hvem det hjælper og hvilke ændringer man er indstillet på at foretage. For selvom barnet ikke scorer over 130, skal der igangsættes indsatser, så barnet igen kommer i trivsel og læringsglæden genopstår.
Det kan du gøre som lærer
Når du som lærer ikke kan WISC teste, kan du heldigvis så meget andet godt. Du kan nemlig selv være med til at identificere højtbegavede elever. I skoleregi anbefaler vi, at du som lærer eller pædagog får viden og kompetencer, der gør dig i stand til selv at identificere højtbegavede elever, da det i den almindelige undervisning ikke har den store betydning, om en elev har en IQ på 132 eller 125. Det, der betyder noget, er elevens trivsel, læringsudbytte og motivation. Og da det i sidste ende er dig som læreren, der står med både undervisnings- og trivselsopgaven, er det vigtigt, at du har viden, der gør dig i stand til at agere.
Det kan virke uhyre simpelt at tage en lang liste med kendetegn på høj begavelse hos et barn, vinge alle de umiddelbart passende punkter af og voila: Så har du fundet de højtbegavede elever i klassen. Desværre kræver det en lille smule mere end det.
En af udfordringerne med at bruge generelle tjeklister uden vejledning er, at du som underviser subjektivt fortolker og oversætter de enkelte punkter i forhold til din egen dagsorden. Når hvert punkt samtidig er en forsimplet beskrivelse af et komplekst område eller evne, er der risiko for, at resultatet af tjeklisten er direkte misvisende.
Det er en af grundende til, at vi i forbindelse med vores forløb har udarbejdet metoder, der åbner op for en nysgerrig og åben tilgang i forhold til at se elever, som vi i første omgang ikke havde forventninger om kunne være højt begavede. Derfor bruger vi også en del tid på at komme ordentligt rundt om tjeklisternes punkter og kendetegn. I samarbejde med dig og dine kolleger forholder vi os til listernes styrker og udfordringer, inddrager eksempler og andre forhold, der kan være nyttige i den samlede identifikationsproces.
Det gør vi blandt andet med vores temadag og vejlederuddannelse.
Med en systematisk og kvalificeret identifikationsproces får du som lærer en rigtig god fornemmelse af de elever, der potentielt er højt begavede. For os er identifikationsprocessen og tjeklisterne dialogværktøjer mellem fagprofessionelle – og ikke en facitliste!
Vi håber, du er blevet nysgerrig og gerne vil vide mere.
