Forestil dig, at du har en indre motor, der altid er tændt. At du føler et konstant behov for at være i bevægelse, taler hurtigt eller oplever en generel rastløshed. Eller måske har du et ekstra følsomt hjerte, der gør, at du får dybe følelsesmæssige relationer til mennesker, steder eller ting. Det hele føles lidt større – måske som om, at hjertet er fordoblet, eller der er to?
Kazimierz Dąbrowski har sat navn på det og kalder det overexcitability, og giver fem måder, hvor med den kan komme til udtryk.
Har du en elev, der matcher? Hvis ja, er det vigtigt, du ved, at det ikke handler om at “tage sig sammen”. Den måde, de oplever verden på, er en integreret del af, hvordan de er forbundet med verden omkring dem. Det er sådan, de er – ikke kun sådan, de opfører sig.
Kilde: Dabrowski’s Theory of Positive Disintegration and Giftedness: Overexcitability Research Findings Sal Mendaglio University of Calgary William Tillier Solicitor General, Alberta
Det er ikke ‘bare urolige ben’ – det er et forsøg på at finde mental fodfæste i en verden, der kører i højere gear.
Nogle elever har ubegrænset energi, kroppen er urolig og måske udvikler eleven og barnet nogle uhensigtsmæssige vaner som fx neglebidning under pres eller ticks? Det kan være tegn på psykomotorisk overexcitability, som er en tilstand, hvor kroppens naturlige reaktion på følelsesmæssig spænding omdannes til fysisk aktivitet.
Psykomotorisk overexcitability er ikke blot et udtryk for “at have for meget energi”. Det er et noget, der kan manifestere sig på to primære måder: et overskud af energi, hvilket fører til konstant bevægelse og som en form for nervøsitet, der kan resultere som tics, neglebidning eller impulsiv adfærd.
Vi ser det særligt hos højtbegavede børn, der ofte søger måder at kanalisere deres overskydende energi på, hvilket ikke altid er let i et almindeligt skolemiljø. Når du har en elev med “meget energi, der ikke kan sidde stille” eller en elev, der fx udvikler ticks, er det en adfærd, der dækker over noget – måske høj begavelse? Vi har i hvert fald mulighed for at undersøge det nærmere ved fx test, prøve at udfordre eleven fagligt eller give mere ro, flere pauser eller mere frihed til selv at vælge, hvor eleven skal arbejde (fx i et tilstødende lokale). Det er ofte få greb, der kan sende eleven på en sund raketfart mod nye, bedre vaner og større trivsel.
Hver dag bombarderes vi med sanseindtryk, men for nogle børn, og specielt højtbegavede elever, kan det være mere overvældende end du måske selv oplever. Sansemæssig overstimulering hos højtbegavede elever kan gøre almindelige lyde, lugte eller berøringer utålelige. Og det er vi nødt til at vise en anden form for forståelse for. 25 madpakker i et klasselokale, hvor bare to af madderne er makrel eller ost, samtidig med at der er larm, drikkedunke, der skal fyldes op og måske DR Ultra imens? Det kan virke helt uoverskueligt for et barn, der nemt bliver sansemæssigt overstimuleret …
Sansemæssig overexcitability viser sig også positivt som en stor tilfredsstillelse af kunstneriske og musikalske oplevelser, men også i en stor interesse for tøj, smykker og personlighed i udtrykket. For elever i dette spektrum, kan en dag på kunstmuseum, i teateret eller i en temauge med billedkunst føles som et blødt kram og en særlig god oplevelse. Husk det, for der findes masser af veje til at skabe positive stimuleringer på, hvis vi forstår, hvor netop denne elev finder særlig glæde.
Men det er også vigtigt at forstå, at denne store sanselighed kan skabe indre spændinger. De sansestimulerende oplevelser, der kan skabe store følelser og spændinger, har brug for et afløb, og det stiller krav til deres omgivelser og pædagogik.
Nogle elever i skolen har en intens trang til at forstå verden omkring sig. Oplever du en elev, der stiller virkelig mange spørgsmål, undersøger og kan blive næsten besat af et emne, kan det være pga. intellektuel overstimulering. Her er kendetegnet høj og intens aktivitet i tanker og tankemylder. Eleven ønsker hele tiden at dykke dybere ind i et emne, søger konstant mere viden og er nysgerrig på en særlig måde.
For elever med intellektuel overstimulering er læring ikke bare en opgave – det er en lidenskab. De stiller spørgsmål, der går ud over det sædvanlige pensum, søger viden, der ikke umiddelbart er “lige for”, og stræber efter en dybere forståelse af både konkrete og abstrakte koncepter.
Det er en vild og fantastisk verden, der sker inde i eleven, men udfordringerne kan komme lige i halen af den intense søgen: frustration, når behovet ikke bliver mødt, eller når de støder på begrænsninger i det det system, som folkeskolen (også) er. Begge er områder, der kan skabe uro og ubalance hos eleven.
Derfor er det nødvendigt at tilbyde et rum, hvor spørgsmål og udforskning er tilladt – også ud i en grad, hvor mange andre ikke kan følge med. Blandt andet ved undervisning, der er differentieret eller på fx High Performance hold. Bare to timer om ugen, hvor “legen” er fri, ingen spørgsmål er for store og eleven kan fordybe sig i ét område, i én detalje eller besøge alle aspekter af et kæmpe område.
Det handler ikke kun om at give dem svarene, men også om at støtte dem i deres søgen efter viden og forståelse. At lade dem køre ud af den tangent, som de har så enormt meget behov for, for at kunne udvikle sig og opdage, hvor meget de kan.
At elever drømmer sig væk fra undervisningen og “zoner ud” i timerne er ikke helt ualmindeligt.
Men forestillingsmæssig (eller fantasimæssig) overexcitability er mere end at “zone ud”. Det er en evne til at se et vidunderligt univers af uendelige muligheder, hvor fantasien får frit spil, og kreativiteten ikke kender grænser.
For eleven er det en legeplads for tanker. En elev med forestillingsmæssig overexcitability skaber gerne detaljerede fantasiverdener, leger med udtryksfulde billeder og metaforer og opfinder historier, der kan virke lige så virkelige som den fysiske verden omkring ham eller hende. Det indre rige liv kan føre til unikke kreative udtryk og nyskabende idéer.
Men at være så åben for fantasien kan også udfordre, da man i undervisningen let kan blive afledt og distraheret, hvilket kan misforstås som mangel på fokus eller interesse.
Forestillingsmæssig overexcitability er en unik måde at se og være i verden på, som har brug for en kanal til at komme ud. Det gælder om at give plads til at eleven kan kanalisere sin fantasifuldhed ud på en positiv og produktiv måde. Vi skal vise dem, alle de muligheder der er for og ved at bruge fantasien. Så hvordan kan vi helt konkret gøre det i undervisningen?
Et godt sted at starte er ved at spørge eleven, for hvis vi er nysgerrige og taler ind i deres fantasifulde verden, åbner vi samtidig op for fantastiske løsninger og resultater.
Emotionelle overexcitability – en oplevelse, hvor følelser ikke bare er baggrundsmusik i hverdagen, men hvor det opleves som om hele orkestret spiller – hele tiden.
For børn og unge med emotionel overexcitability er følelserne dybe, og de oplever dem med en overvældende styrke. Det kan komme til udtryk som ekstreme følelsesudsving, en rigtig god følelsesmæssig hukommelse og en stor bekymring over livets og dødens store spørgsmål. Angst, frygt, skyldfølelse og depressive tanker kan være bagsiden af medaljen og en del af hverdagen.
At have et barn eller en elev med emotionel overexcitability kan være udfordrerne for de voksne omkring. Det er vigtigt, at vi lærer at navigere i deres følelsesverden på en god og konstruktiv måde, for deres følelser er virkelige og reelle. Der er behov for, at de kan føle sig trygge nok til at udtrykke følelserne og finde steder, hvor deres til tider store følelser bliver mødt med forståelse og empati.
At forstå emotionel overexcitability er afgørende for at støtte de børn, der oplever verden med denne særlige følsomhed. Anerkendelse er vigtig, men også værktøjer til at håndtere deres intense følelsesliv er vigtige, så de kan trives – ikke kun i skolen, men også i livet.
Overexcitabilities minder os om, at det der udefra kan opleves som en lille smule ’to much’, faktisk kan være en kæmpe ressource. De elever, der fylder, drømmer, spørger eller mærker ekstra meget, kan også være dem, der giver klassen energi, humor og nye perspektiver.
Dąbrowskis teori om overexcitabilities giver et vigtigt perspektiv på højtbegavede elever: de reagerer ofte mere intenst på livet – både kropsligt, følelsesmæssigt, intellektuelt, sansemæssigt og fantasimæssigt.
For skolen betyder det, at nogle elevers adfærd som fx uro, mange spørgsmål, dagdrømmeri, stærke følelser eller sensorisk følsomhed kan være udtryk for høj begavelse. Det er ikke noget, de kan “tage sig sammen” til at ændre, men en integreret del af deres måde at opleve verden på.
Overexcitabilities minder os om, at det der udefra kan opleves som en lille smule ’to much’, faktisk kan være en kæmpe ressource. De elever, der fylder, drømmer, spørger eller mærker ekstra meget, kan også være dem, der giver klassen energi, humor og nye perspektiver.
Som en del af vores temadag lærer vi jer, hvordan I kan tænke undervisning, sådan at der også bliver plads til succesoplevelser hos den visuo-spatialt tænkende elev.
Kontakt Rikke for at høre, hvordan vi kan hjælpe jeres skole.
