Piger - Kendetegn

Kendetegn på højtbegavede børn i børnehavealderen - tidlige tegn på noget særligt

Allerede i 2–6-årsalderen kan høj begavelse vise sig – men det er ikke altid nemt at få øje på. Måske møder du et barn, der stiller overraskende spørgsmål, bruger avanceret sprog, har en fantastisk hukommelse, eller som foretrækker at lege alene og fordybe sig i alt fra tal til dinosaurer.

Mange højtbegavede børn i børnehavealderen:

  • Taler tidligt og bruger komplekse sætninger
  • Er meget opmærksomme og videbegærlige
  • Har et skarpt øje for detaljer og husker det meste
  • Udviser stærk retfærdighedssans og følelser
  • Søger viden, mønstre og forklaringer i hverdagen

Hos Clever Consulting hjælper vi fagpersoner med at få øje på og forstå disse børn – så deres potentiale ikke bliver til mistrivsel. Vi tilbyder foredrag, temadage og materialer, der klæder jer på til at skabe de rette rammer for både leg, læring og fællesskab.

Kendetegn på høj begavelse hos de mindste

Typiske træk

  • Usædvanlig vågenhed som baby
  • Tidlig interesse for bøger og teknologi
  • Meget aktive – men ikke nødvendigvis hyperaktive
  • Tidlig og avanceret sprogudvikling (komplekse sætninger, stort ordforråd)
  • Levende fantasi – fx med fantasivenner
  • Stærk hukommelse og blik for detaljer
  • Ekstrem nysgerrighed og mange spørgsmål
  • Tidlig retfærdighedssans og følsomhed over for uretfærdighed
  • Tænker i abstrakte begreber – fx tid, rum, døden
  • Stærk motivation for egne interesser, men lav motivation for “kedelige” opgaver

Tidlige evner

  • Ser og forstår medier (film/billeder) allerede som 1-årig
  • Danner to-ords sætninger senest ved 14 mdr.
  • Genkender bogstaver og tæller til 10 før 2-årsalderen
  • Læser eller genkender ord allerede omkring 2–3 år
  • Løser 20-brikkers puslespil som 3-årig
  • Begynder at skrive navn, bogstaver og ord før skolestart
  • Løser simple plus/minus-opgaver allerede som 3–4-årig
  • Kan læse letlæsningsbøger ved 4-årsalderen
  • Viser særligt talent fx i kunst eller tal

Tidlige læsere – dybe læsere​

  • Nogle børn lærer sig selv at læse meget tidligt
  • Læser måske uden lyd og fordyber sig så meget, at de “tuner ud”
  • Forældre opdager ofte ikke præcist hvornår barnet begyndte at læse

Hypersensitivitet – når alt føles stærkt​

Mange højtbegavede børn er mere sansende og følelsesladede end andre. Det viser sig som:

  • Følelsesmæssig følsomhed – fx angst, stærk empati, svært ved skift og overgange
  • Sansemæssig følsomhed – fx sart over for lyde, tøj, lys, mad, kunst og musik
  • Fysisk/psykomotorisk følsomhed – fx meget energi, talestrøm, søvnproblemer

Hvad kan du som pædagog gøre?

  • Skab nysgerrige og åbne læringsmiljøer med plads til fordybelse
  • Tilbyd differentierede lege og aktiviteter, der matcher barnets udviklingsniveau
  • Giv plads til både intensitet og sårbarhed – og skab trygge rammer
  • Vær nysgerrig på det bagvedliggende – spørg ikke kun “hvad” men også “hvorfor?”

Vil du vide mere om høj begavelse i børnehaven?

Hvis et foredrag eller en temadag kunne være noget for dig og din daginstitution, så send en mail eller ring til os.

Vi kan altid finde plads til et foredrag. Foredraget kan uden problemer tilpasses, så det rammer jeres ønsker og udgangspunkt.

Clever consulting højtbegavede børn - kontakt os