Snefnuggene danser udenfor, og i klasselokalet tændes et lille lys. Pludselig banker det på døren… og jeres eventyr begynder.
Hver dag i december venter nye valg, hemmelige spor og forunderlige væsener, som kun kan overvindes, hvis I hjælpes ad. Derfor er denne historie ikke bare en almindelig julehistorie – det bliver JERES julehistorie. Formålet er at give eleverne en sanselig og sproglig oplevelse, hvor de:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du ikke allerede er det, og vær blandt de første der får besked, når vores julekalender kan hentes. December eventyret venter lige om hjørnet!
Velkommen til Clever Consultings julekalender – et fælles eventyr, hvor sprog, fantasi og fællesskab går hånd i hånd!
Julekalenderen er målrettet elever i indskolingen og bygger på dialogisk læsning og valgbaseret fortælling – to metoder, som begge er med til at vække elevernes nysgerrighed, fremme sproglig udvikling og styrke samarbejdet i klassen.
Hver dag i december åbner I et nyt afsnit af en spændende historie, hvor klassen selv vælger, hvordan eventyret fortsætter.
Skal I følge lyset mod nord – eller undersøge den mystiske kiste?
Valgene former jeres fælles rejse og skaber et unikt forløb, der udvikler sig forskelligt fra klasse til klasse. Eleverne bliver aktive medfortællere, der argumenterer, stemmer, lytter og samarbejder om at finde vej gennem historien.
Julekalenderen er også en dialogisk oplæsning, hvor eleverne inviteres ind i samtalen om sproget, billederne og begreberne i teksten. Men bare rolig. Som lærer får du støtte undervejs:
1. Et helt manuskript med selve historien.
2. En voksenvejledning med symbolforklaringer og facitliste.
3. En Power Point præsentation du kan vise til eleverne.
Formålet er at udvikle elevernes ordforråd, forståelse og fortælleevne – samtidig med at de oplever glæden ved at skabe noget sammen.
Julekalenderen består af 19 kapitler fordelt på 14 kalenderlåger – en til hver dag inden juleferien – med start mandag d. 1. december. Hvert afsnit tager omkring 10–15 minutter.
Det er tænkt som et roligt, men engagerende pusterum i løbet af skoledagen – et sted, hvor I sammen kan dykke ned i fantasi, fællesskab og forundring.
Nogle dage skal eleverne løse små gåder, gætte koder eller tale om nye ord. Andre dage skal de vælge mellem flere veje i eventyret – og hvem ved, måske ender klassen et helt andet sted, end I troede?
Undervejs vil I møde symboler, der viser, hvornår der skal vises billeder, tales om begreber eller løses opgaver.
Vi guider jer hele vejen og sørger for, at det bliver både trygt, sjovt og lærerigt.
Historien begynder, da klassen er på vej hjem fra en udflugt mens mørket begynder at falde på. Skumringstimen nærmer sig og intet bliver som det plejer. For i skumringstimen sker der noget mystisk, og snart er I fanget i et eventyr, hvor kun samarbejde, mod og gode idéer kan føre jer hjem igen.
Lad spillet begynde…
Vi ønsker jer en december fyldt med grin, magi og gode samtaler.
Må jeres valg føre jer sikkert gennem mørket – og måske, bare måske, finde lyset, før julenattens klokker ringer.
Vi tilbyder bl.a. en temadag der uden problemer kan tilpasses, så det rammer jeres ønsker og udgangspunkt.
Det kan også være et foredrag eller oplæg for jeres skolebestyrelse er bedre? Lad os endelig vide, hvad behovet siger.