Introduktion til høj begavelse i børnehavealderen

Når vi taler om høj begavelse, falder fokus ofte på skolealderen. Men de første tegn viser sig allerede i børnehaven – og netop her kan pædagoger spille en central rolle i at skabe trivsel, læringsglæde og sunde fællesskaber for børn med høj begavelse.

Clever consulting højtbegavede børn - Introduktion

Introduktion til kendetegn hos højtbegavede børn i alderen 2–6 år

At være højtbegavet er ikke et valg, men et livsvilkår. Nogle børn tænker hurtigere, stiller flere spørgsmål eller finder komplekse sammenhænge, mens andre endnu er optaget af at lære det grundlæggende. Hvis vi tidligt kan møde de højtbegavede børn med nysgerrighed og forståelse, kan vi både forebygge mistrivsel og styrke glæden ved læring – til gavn for hele børnegruppen.

Selv om børn udvikler sig forskelligt, viser forskning og praksiserfaring nogle typiske træk, man som fagprofessionel kan være opmærksom på:

  • Sproglig udvikling: Børn, der taler i hele sætninger tidligt, har stort ordforråd eller bruger abstrakte ord og begreber, man ikke forventer i den alder.
  • Intens nysgerrighed: ”Hvorfor”-spørgsmål i en uendelig strøm, ofte ledsaget af insisteren på et reelt svar – ikke bare en kort forklaring.
  • Hurtig læring: Børn, der på få gentagelser husker remser, bogstaver eller tal og selv begynder at eksperimentere med viden.
  • Dybe interesser: En fascination af specifikke emner (fx rummet, dinosaurer eller maskiner), som barnet kan tale om i detaljer i lang tid.
  • Leg på andre præmisser: Nogle højtbegavede børn foretrækker rollelege med komplekse regler eller søger ældre børns selskab, fordi de matcher bedre intellektuelt.
  • Levende fantasi: Børn, der opfinder komplekse fantasiverdener, laver lange fortællinger eller insisterer på avancerede regler i lege.
  • Følsomhed: Børn, der reagerer kraftigt på sanseindtryk (fx lyde, lys eller tøj), eller som viser stor følelsesmæssig intensitet og empati i mødet med andre.
  • Retfærdighedssans: Børn, der tidligt protesterer mod uretfærdighed, fx hvis nogen bliver behandlet forskelligt, eller hvis reglerne i legen ikke bliver overholdt. Det er vigtigt at huske, at høj begavelse viser sig forskelligt – nogle børn er tydeligt fremme sprogligt, andre viser det i leg, kreativitet eller logisk tænkning.

Det er vigtigt at huske, at høj begavelse viser sig forskelligt – nogle børn er tydeligt fremme sprogligt, andre viser det i leg, kreativitet eller logisk tænkning.

Børnehave
Clever consulting højtbegavede børn

Et kort blik på teorien

Jean Piagets teori om kognitiv udvikling bruges ofte som ramme, når vi taler om børns læring. Ifølge ham udvikler børn tænkning i faser – fra den mere sanselige og konkrete forståelse til mere abstrakt tænkning.

Hos højtbegavede børn ser vi, at de nogle gange springer hurtigere gennem disse udviklingstrin, eller de kobler avancerede tanker på tidligere end forventet. For eksempel kan et 4-årigt barn stille spørgsmål om universet eller bruge logiske ræsonnementer, som Piaget normalt ville forbinde med langt ældre børn.

Det betyder ikke, at barnet “springer over” udviklingen, men at det bevæger sig hurtigere eller dybere gennem de samme faser. Det stiller særlige krav til de voksne omkring barnet.

Hvorfor det kræver opmærksomhed

Høj begavelse kan være en gave, men uden forståelse kan det føre til frustration – både hos barnet og omgivelserne. Barnet kan blive stemplet som “krævende” eller “forud for sin alder” på en måde, der skaber udfordringer i fællesskabet. Over tid kan barnet udvikle uhensigtsmæssige strategier, fx at ”gemme sig” eller blive dominerende i legen. Omvendt kan tidlig anerkendelse og stimulerende aktiviteter skabe trivsel – og gavne hele børnegruppen.

Som pædagog kan du

  • Tilbyde åbne aktiviteter, hvor børnene selv kan stille spørgsmål og udforske svar.
  • Bruge natur og hverdagssituationer, hvor der er plads til at undre sig sammen.
  • Stil nysgerrige spørgsmål som fx ‘hvordan’, ‘hvorfor’ eller ‘hvad nu hvis..’
  • Skabe variation i legen, så der både er plads til fantasi, fakta og fordybelse.
  • Fremme fællesskab, hvor det er legitimt at være nysgerrig og videbegærlig – uden at stå udenfor.
  • Tilbyde åbne aktiviteter, hvor børn selv kan stille spørgsmål og udforske svar.
  • Bruge natur og hverdagssituationer, hvor der er plads til at undre sig sammen.
  • Skabe variation i legen, så der både er plads til fantasi, fakta og fordybelse.
  • Fremme fællesskab, hvor det er legitimt at være nysgerrig og videbegærlig – uden at stå udenfor.

Sådan arbejder vi med jer

Når vi kommer ud i en børnehave, er det ikke bare for at holde et oplæg og køre igen. Vi deler vores erfaringer – både de faglige og de menneskelige – og vi gør det med masser af energi, humor og plads til spørgsmål undervejs.

Vi ved, at det kan være både spændende og udfordrende at stå med et barn, der pludselig læser skilte højt på legepladsen eller stiller spørgsmål, som selv voksne kan have svært ved at svare på. Og vi ved også, hvordan det føles at stå med et barn, der reagerer kraftigt på små skift i rutiner.

Derfor har vi skræddersyet vores temadage og foredrag, så I får:

  • Et genkendeligt billede af de tidlige evner og kendetegn, vi selv møder igen og igen
  • Konkrete redskaber, der kan bruges allerede næste dag i børnehaven
  • En fælles forståelse af, hvordan man kan balancere barnets behov med resten af gruppen, uden at nogen tabes på gulvet
Børnehave

Er det noget for jer?

Vil I gerne kunne spotte tegnene og samtidig stå stærkere i samarbejdet med forældre? Så lad os tage en snak om, hvordan en temadag eller et foredrag kan se ud hos jer.

Vil du vide mere så send en mail eller ring til Rikke:

Rikke