Nogle børn stiller mange spørgsmål – ikke bare “hvordan?” men også “hvorfor?” og “hvad nu hvis…?” De leger måske anderledes, tænker hurtigt, forstår komplekse sammenhænge og viser stor følsomhed eller retfærdighedssans.
Du har helt sikkert forsøgt at hjælpe – men højtbegavede børn er anderledes end andre, og derfor har de også brug for noget lidt andet. Så hvad kan du gøre – og hvor skal du starte?
Et foredrag om høj begavelse i børnehaven er et godt sted at begynde!
Oplægsholdere:
Rikke Christensen, stifter af Clever Consulting
Hanne Pedersen, konsulent med speciale i natur, leg og læring
På dette foredrag arbejder vi med høj begavelse hos børn i børnehavealderen. Foredraget klæder børnehavens pædagogiske personale på til at identificere høj begavelse og støtte højtbegavede børn i alderen 2–6 år.
Vi sætter fokus på de særlige kendetegn, du kan være opmærksom på – og på, hvordan du med små justeringer og legende aktiviteter kan skabe rammer, hvor højtbegavede børn trives og udvikler sig sammen med andre.
Foredraget varer ca. 2 timer og er fyldt med eksempler, refleksion og konkrete greb – serveret med energi, engagement og mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Det er en inspirerende og praksisnær måde at styrke pædagogers viden om de børn, som ofte bliver misforstået, men som rummer et stort potentiale – allerede som små.
Hvis et foredrag kunne være noget for dig og din daginstitution, så send en mail eller ring til os. Vi kan altid finde plads til et foredrag og det kan uden problemer tilpasses, så det rammer jeres ønsker og udgangspunkt.
Vil I arbejde mere intenst med høj begavelse i børnehavebørn, så tilbyder vi også temadage om højtbegavede børn i børnehaver.