Characteristics of Giftedness Scale er en tjekliste udviklet af Gifted Development Center som et observationsværktøj til at genkende typiske træk hos børn med høj begavelse.
Listen består af 26 karakteristika, som forældre eller pædagoger kan vurdere i forhold til barnets adfærd og udvikling.
Formålet er ikke at stille en diagnose, men at fremhæve mønstre, som kan give indsigt i læringsbehov og styrker. Tjeklisten kan bruges som inspiration til dialog og refleksion omkring barnets trivsel og potentiale. Brug skalaen som en praktisk guide, når du observerer barnets daglige aktiviteter og interesseområder.
Kilde: Gifted Development Center
Characteristics of Giftedness Scale er udviklet af eksperter tilknyttet Gifted Development Center (GDC) og Institute for the Study of Advanced Development (ISAD) – organisationer der har arbejdet med højtbegavede børn og voksne siden 1979. GDC fokuserer på at skabe forståelse for, hvordan høje kognitive, kreative og følelsesmæssige evner kan komme til udtryk i hverdagen, og hvordan disse bedst kan støttes.
Characteristics of giftedness scale tjeklisten indeholder en række beskrivelser af adfærd og karaktertræk, som ofte ses hos børn, der lærer hurtigt, har stor nysgerrighed og et intenst indre liv. Listen er designet til at være let anvendelig for forældre, lærere og rådgivere, så de kan få et nuanceret billede af barnets profil i forhold til jævnaldrende børn.
Det er vigtigt at forstå, at Characteristics of Giftedness Scale ikke er et diagnostisk værktøj – den siger ikke med sikkerhed om et barn er ‘gifted’. I stedet fungerer den som et praktisk observationsredskab, der kan fremhæve mønstre og træk, som ellers let overses i dagligdagen. Når et barn f.eks. udviser både høj nysgerrighed, stor kreativitet og intens følsomhed, kan det være nyttigt at reflektere over, hvordan disse træk bedst understøttes pædagogisk.
Ved at lade flere voksne, fx forældre, lærere, pædagoger, udfylde tjeklisten, får du et bredere perspektiv på barnets styrker og udfordringer. Listen kan fungere som udgangspunkt for samtaler med professionelle, hvis du ønsker yderligere vurdering eller støtte for dit barn.
Gennem vores vejlederuddannelse får I konkrete værktøjer til at identificere og støtte elever med høj begavelse i undervisningen og hjælpe jeres kolleger med det samme.
Vil I vide mere, så send os en mail eller ring. Vi tager gerne en snak om, hvordan I kan komme godt i gang..