Når forældre først begynder at mistænke, at deres barn er højtbegavet, så vil det i stort set alle tilfælde være det ældste barn, de tænker på. De går på nettet, læser og spørger andre forældre, og ja ofte kan mistanken verificeres. Deres ældste er højtbegavet.
Det sker i højere grad for forældrene til drenge end piger, hvilket betyder, at de højtbegavede børn, vi typisk ser og hører om, er førstefødte drengebørn.
Hvorfor egentlig det?
Jo, det ene handler om kønsfordelingen og interesser. Piger er mere tilbøjelige til at kamuflere deres intelligens og tilpasse sig det sociale samspil, sådan at de ikke opdages. De formår oftere at falde i baggrunden og gå under radaren. Samtidig har vi en kulturel forventning om, at piger opfører sig pænt og har orden i deres ting, så derfor skiller de sig ofte heller ikke ud.
Det andet handler om rækkefølgen, man er født i. Som du måske allerede ved, så påvirker vores nummer i rækkefølgen af søskende, hvordan vores personlighed bliver. Oftest er det ældste barn mere stræbsomt, perfektionistisk, struktureret og kritisk. Det er en personlighed, der passer godt ind i vores tanker om intelligens, og som også er områder, der bliver endnu tydeligere ved at højtbegavet ældste-barn.
Det ældste barn er allerede centrum af verden, når barn nummer to kommer til, og der skal til at ske et skift i familiedynamikken. Helt instinktivt påtager barn nummer to sig derfor ofte den fuldstændig modsatte rolle af det første barn for at ’passe ind’ i familien. Så hvor den ældste oftest er ordentlig og pligtopfyldende, vil barn nummer to typisk være mere rebelsk og kreativt tænkende. Man ser derfor ikke nødvendigvis intelligensen på samme måde – og den skjuler sig godt, hvis den er særligt tydelig hos den ældste.
Gennem blandt andet vores foredrag hjælper vi jer med at blive skarpe på at genkende de højt begavede, uanset hvordan de tager sig ud i klassen.
Kontakt os for at høre, hvordan vi kan hjælpe jeres skole.
