I 1-2-3 Differentiering – Dansk er der differentierede forløb om Gys og gru, Kortfilm og et Brug bolden-forløb. Med forløbene bliver det konkret at gennemføre bred og medrivende undervisning, der kommer omkring mange af de færdighedsområder og vidensmål, der findes efter 6. klasse, til gavn for hele klassens udvikling.
Bogen indeholder bl.a. opgaver til læsestrategier, notatteknik, skriftlig fremstilling, præsentation og evaluering, stopmotion film, storyboard, respons, korrektur, genrearbejde, fortolkning og refleksion og meget mere.
Med 1-2-3 differentieret undervisning får alle elever i klassen, også de højt begavede, mulighed for at arbejde med opgaver, der både matcher og udfordrer deres faglige niveau. 1-2-3-bøgerne giver læreren mulighed for at gennemføre differentieret undervisning, der udfordrer alle elever i klassen gennem fagspecifikke forløb med tilhørende opgaver – uden at skulle planlægge det hele selv.
1-2-3 Differentiering er målrettet læreren, og forløbene er målrettet mellemtrinnet og fagene dansk, matematik og engelsk. Med denne bog får du som lærer følgende:
Her handler det om minimumskrav og færdigheder. Niveau 1 er det nederste niveau i 1-2-3 metoden. Få elever arbejder med opgaver på dette niveau.
Her handler det om almindelige krav og færdigheder. Niveau 2 er det mellemste niveau i metoden. De fleste elever i klassen arbejder med opgaver på dette niveau.
Her handler det om ekspertmål og maksimumskrav. Niveau 3 er det øverste niveau i metoden. Kun få elever i klassen, f.eks. de højt begavede- og talentfulde elever, er i stand til at arbejde med opgaver på dette niveau.
Fra 2024 skal højtbegavede elever identificeres, og undervisningen differentieres ud fra elevens muligheder og mestringsniveau.
Høj begavelse er ikke et særligt storbyfænomen eller noget, der går over. Alligevel er der på mange skoler begrænset viden om, hvad det vil sige at være højt begavet, hvordan eleverne identificeres, og hvad man som fagprofessionel med fordel kan være opmærksom på, så også de højtbegavede elever trives og udvikler deres talent i skolen.
Alle 1-2-3-bøger indledes med en introduktion til, hvad det vil sige at være højt begavet, og hvordan begavelsen kan vise sig i skolen. Alle børn er unikke og har brug for at blive mødt, som de er.
Alligevel er der forhold, man som lærer med fordel kan være opmærksom på, når det kommer til højtbegavede børn. Både i forhold til at forstå deres tænkning og i forhold til planlægning, organisering og gennemførelse af undervisning.
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, og så finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst hjælper jer.
Læg evt. en besked med navn og nummer, og så ringer vi dig hurtigst muligt op.